For Steen førte receptpligtig medicin til et liv, hvor han mistede kontakten til sig selv og levede distanceret fra omverdenen. Han sagde nej til selv små sociale invitationer og følte skam over ikke at kunne arbejde, men i stedet levede af sin førtidspension. 

Det spejlbillede med tyve kilo på maven – der kunne jeg ikke lide mig selv, fortæller Steen.

I juni 2014 tog han en livsændrende beslutning: Han ville stoppe med medicinen. Allerede efter tre dage begyndte håbet at vende tilbage.

At sige ja

Steen begyndte langsomt at sige ja til fællesskaber og hjælp. Han opsøgte naboer, deltog i små sociale aktiviteter og opdagede, at han ikke længere tænkte så meget over, hvad andre mente om ham.

Hvad jeg ikke har turdet gøre, fordi jeg tænkte på, hvad andre tænkte om mig, det er ikke småting, siger han.

Mødet med Jobbanken

Vejen til Jobbanken startede, da Steen læste om organisationen i magasinet Vital. Han blev nysgerrig og tog kontakt. Allerede da han trådte ind ad døren, blev han mødt af varme og forståelse.

Jeg er glad for, at Jobbanken er her, for de er skyld i min gode udvikling, siger han.

Idræt gjorde forskellen

Hos Jobbanken blev Steen en del af idrætstilbuddene, hvor han deltog i både yoga, fitness og holdtræning. Fysisk aktivitet blev hurtigt en vigtig del af hans hverdag.

Han satte sig mål – blandt andet at deltage i DHL-løbet. Træningen gav ham ikke kun bedre kondition og et vægttab på 20 kilo, men også en følelse af styrke, konkurrenceglæde og kontrol over sit eget liv.

Det bedste ved det hele var måske lidt egoistisk for mig; at mærke lysten til konkurrence igen. Jeg har været på medicin i 14 år og har ikke kunnet mærke min krop. Men nu kan jeg mærke glæden ved det, forklarer Steen.

Steen oplevede, at idrætstilbuddet var med til at give ham overskud, struktur og troen på, at han kunne klare et job. Det fysiske og mentale løft blev nøglen til, at han i dag står klar til at begynde i en lokal idrætsforening.

Hvem er jeg?

Efter mange år med sygdom er Steen stadig i gang med at finde ud af, hvem han er uden medicin. Men én ting ved han:

Jeg er ham, der kan meget mere, end han troede, siger han.

Steen har genvundet håbet, og hvis han ikke får tilbagefald det næste år, bliver han erklæret helt rask.